Visitation

For at få en plads i en specialskole skal dit barn have et særligt behov for støtte og behandling, der ikke kan dækkes gennem almene undervisningstilbud med støtte eller i en specialklasse.

Det er PPR i barnets hjemkommune, der ud fra en individuel pædagogisk vurdering, i tæt samarbejde med forældre og andre omkring barnet, visiterer til specialskoler. Indskrivning/visitering til Skolen ved Skoven sker derfor ikke ved direkte henvendelse til skolen, men går først gennem PPR. Dog er man som forældre/kommune altid velkommen til at aftale et besøg på skolen – kontakt os her.(Indsæt link hen til kontakt siden)

Skolestart/opstart

For at tilrettelægge en god skolestart og et godt skoletilbud, besøger en relevant medarbejder og en leder den aktuelle institution for at observere og danne sig et indtryk af barnet. Herefter indkaldes til en samtale med forældrene, så vi får det mest retvisende og hele billede af barnet. Herefter indkaldes til et møde med forældrene og barnet (såfremt det er muligt), for at aftale det helt rigtige tilbud til barnet.

Revisitering

Når eleven har sin skolegang i på en specialskole som Skolen ved Skoven, skal der én gang årligt tages stilling til den fortsatte skolegang. Denne revisitation forberedes ved et møde (årsmøde) på skolen i oktober/november måned. Inden mødet fremsendes en forslag til mål for eleven, som drøftes på mødet. Efterfølgende udarbejdes elevplanen for eleven. På mødet deltager forældre, de ansvarlige lærere/pædagoger, psykolog, sagsbehandler, samt skolens ledelse.

Jeg har fået mange gode venner
Maria, 6 år